Om Passat Energy A/S

I mere end 50 år har vi tilbudt vore produkter både i Danmark og i udlandet. Vi har oplevet, at vores kunders tilfredshed ikke kun skyldes gode produkter, men i lige så høj grad den rådgivning, service og det engagement, som de har oplevet, når de har været i kontakt med os.

Gennem mange år har vi opbygget en stor viden og erfaring inden for biobrændsel, fyringsbehov, systemløsninger, såvel om produkter som arbejdsprocesser. Så vi ved, hvad der skal til for at løse opgaven korrekt og effektivt.
En stor del af denne viden har vi opnået gennem de mange opgaver, vi har løst i tæt samarbejde med kunder og installatører. En viden, der konstant udvikles.

Resultater kommer ikke af sig selv, der skal en indsats til. Det ved alle vores medarbejdere. De arbejder målrettet for vores kunder og lægger vægt på vores værdier: tillid – kvalitet – knowhow – mennesker og engagement.

Med et bredt produktprogram og hurtig levering kan vi love dig en førsteklasses logistik. Gennemprøvede procedurer for bestillinger, vores interne lagerhåndtering og transportvalg sikrer dig optimale leverancer.

Et samarbejde med Passat Energy A/S byder på mange muligheder, i produktvalg, rådgivning, serviceydelser og samhandelsform.

Mission og Vison for Passat Energy

Virksomhedens mission:

Vores mission er succesfuldt at udvikle, tilvejebringe og tilbyde biobrændselskedler af høj kvalitet. Herunder tilbyde systemløsninger med henblik på opvarmningsformål, samtidig med det mål at bidrage aktivt til et bedre globalt miljø.

Virksomhedens vision:

- Vore kunder fortsat anerkender os som en af de førende producenter og samarbejdspartnere, når det drejer sig om at levere og tilbyde biobrændselskedler af højeste kvalitet hvad angår funktion, effektivitet, driftsikkerhed, kvalitet og miljøvenlighed.

- Det omgivende samfund betragter Passat Energy med respekt og anerkendelse som følge af vores tradition for at fremstille kvalitetsprodukter med ansvarsfølelse over for lovgivning og miljø, samt i forholdet til de mennesker, hvis liv og vilkår vi i øvrigt har indflydelse på.

Passat Energy A/S' hovedmål er at:

  • Levere de bedste og mest driftsøkonomiske løsninger.
  • Være en innovativ samarbejdspartner.
  • Analyse, udvikle og tilbyde den enkleste og mest driftsikre løsning.
  • Have gode og dygtige strategiske leverandører, så vi altid kan tilbyde den rigtige løsning!
  • Vokse i samarbejde med kunden.
  • Skabe nye spændende arbejdspladser, som eliminerer ensformigt og nedslidende arbejdsopgaver.
  • Skabe individuelle løsninger, som forbedrer kapacitet, effektivitet og rentabilitet for kunden.
  • Skabe en hurtig og effektiv implementering af leverancen – lige fra første besøg hos kunden til anlægget tages i anvendelse
  • I den daglige produktion.

Passat Energy A/S' historie

I midten af 1970'erne udvidede virksomheden sit forretningsgrundlag inden for energisektoren og begyndte at udvikle et sortiment af fastbrændselskedler til fyring med halm, flis og brænde. Dette blev hurtigt en succes og medførte, at virksomheden fik gennemslagskraft inden for energisektoren. Det kan blandt andet nævnes, at virksomheden gennem de sidste 25 år har fremstillet og solgt 70.000 fyringsanlæg, heraf 50.000 anlæg i Danmark. Vores produkter har altid været banebrydende, og vi bestræber os konstant på at være blandt de bedste kedelproducenter i Europa.

I 1991 kommer den kendte Compact kedel til sortimentet og udvider dermed produktprogrammet. Compact kedlen har siden begyndelsen været en stor succes.

Faciliteter
Passat Energy råder idag over ca. 9000 m2 produktionsareal totalt, heraf ca. 6000 m2 under tag i Ørum.

Passat Energy A/S blev etableret i 1958 af Uffe Pedersen, dengang hed virksomheden Ørum Maskinfabrik. I 1961 flyttede virksomheden til dens nuværende adresse: Vestergade 36, Ørum, 8830 Tjele, hvor den samtidig skiftede navn til Ørum Passat Maskinfabrik A/S. Her producerede man gas/olie ovne samt korntørringsanlæg.

I 1971 rammer oliekrisen Danmark, og Uffe Pedersen konstruerer i samarbejde med sin bror Willy Pedersen den første biobrændselskedel. Samme år tiltræder Willy Pedersen virksomheden, ved denne lejlighed tager virksomheden navneforandring til Passat Energi A/S. Navnet kommer fra den varme vind, der blæser ved Ækvator, nemlig passatvinden. Virksomheden havde især fokus på landejendomme, der brugte halm til at fyre med.

I dag ejes Passat Energy A/S i et joint venture mellem det kinesiske selskab Xunda og Vorning Maskinfabrik ApS