Wood pellet burner

Fyring med træpiller er en billig måde at opvarme boligen på, og kræver ikke meget mere arbejde end et oliefyr.

Moderne træpillefyr er automatiserede med hensyn til regulering, optænding og er endog selvrensende. Selv påfyldning af piller kan automatiseres, og de nye fyr har en så høj virkningsgrad, at intervallerne mellem asketømningen er stor.

biopiller

Placering af fyr og
opbevaring af træpiller

Planlægger du at anskaffe et træpillefyr skal du nøje overveje placeringen af fyret og opbevaringen af træpillerne.

Ved etableringen skal du tage højde for, at håndteringen af pillerne skal være så nem som muligt, og at træpillerne opbevares tørt og rent. Bliver træpillerne fugtige, kan de i værste fald stoppe fødeanordningen til fyret.
Urenheder i form af støv, sand eller lignende fra omgivelserne vil kunne give uren forbrænding.

Træpillefyr til ethvert behov

Der findes i dag mange forskellige typer træpillefyr på det danske marked.

Man skelner overordnet mellem kompaktanlæg og kedler med en løs stoker.
I kompaktanlægget er kedel, lagermagasin og stoker bygget sammen. De fåes med automatisk påfyldning af træpiller, renser sig selv og starter og slukker  automatisk.
Har du en velegnet kedel til træpiller, kan du herpå installere en løs stoker, som er lille og kompakt som et oliefyr.

En løs stoker er den billigste løsning. Især hvis du kan bruge din eksisterende kedel og selv bygge et lagermagasin til træpiller.

Kompaktanlæggene er dyrere, men er normalt også mere effektive og kræver, afhængig af anlægget, kun lidt eller næsten intet arbejde med påfyldning af piller og rensning og tømning af aske.